Kære dagbog

I dag har været en rigtig hygge- og vild dag. Nogle af os var lidt klatøjede efter at have været sent oppe i går for, at se fyrværkeriet ved midnat og afslutte et vildt 2024 og hoppe ind i et sikkert endnu vildere 2025.

En chokolade-sukker morgenmad og et par spil kort hjalp os dog i gang, inden vi skulle ud på den Røde Djævel uden for hotellet ned til liften. Vi, Saga og Mathilde, acer den, og Älva er, med hvin af fryd, også ved at få styr på den. Kun en 'slidede' ned at den (ingen nævnt, ingen glemt, men navnet rimer på STOR).

Jeg (Älva) underviste mor i pizza-pomme-frit-hop. Det er jeg ret god til, men hun skal vist øve sig lidt mere!

Jeg var også virkelig god til at lege på tallerkenliften, og til tage den på både knæ og mave op ad bakken. Det kan Emily også - og endda hoppe af halvvejs.

Vi er i det hele taget ret gode til det der med tallerkenlifter. Mathilde hang en enkelt gang i tallerken hele vejen op, og rygtet lyder at Saga også faldt af en enkelt gang.

Ellers har vi zig-zakket ned af pisterne, kørt og løbet fra de voksne, gemt os og taget ko-liften alene.

Vi, Mathilde og Saga, har kørt 3 gange på den blå pukkelpiste i dag - det var vildt sjovt. Vi har også spiste en masse pommes og burgere.

Jeg, Saga, var ved at kæntre ud over en skrænt, men min nye-gamle-bedste veninde, Mathilde, sprang til og reddede dagen (og måske også livet).

Vi har også været på den vildeste, bedste, 7 km lange kælketur i dag. To gange. Vi fik massere sne i ansigtet og munden, massere bump og god kakao, da vi kom ned.

Vi elsker turen, sneen og skiliftene; og det er fedt at møde nye og gamle venner, og kunne spise pommes hver eneste dag - for en gangs skyld, SLIK. Vi skal dog lige nå at prøve en sort piste, altså os, ikke de gamle.

Kærlig hilsen
Saga, Älva, Mathilde og Emily