Klubbens historie 2000-2009
2000
Igen har vi rekordtilslutning til Branäs turen i uge 2. 8 Busser af sted – 400 deltagere, 29 instruktører.
Ø-turen gik i år til Nekselø. 25 deltagere
Skinyt begynder at udkomme i farver. Det stater i det det små med hele forsiden og siden da udvalgte reklamer og sidenhen hele bladet.
50 ton gletcher sne fra Østrig var transporteret til den kunstig anlagte skibakke på Rådhuspladsen i København den 4. november da det stort anlagte skievent løb af stablen. Skiklubbens talenthold deltog. Skiklubben var selvfølgelig tilstede med en stand.
Antal medlemmer: 1150
2001
20 års jubilæum blev afholdt lørdag d. 24. november i Kirkebække Festlokaler. Der var over 100 deltagere. Der var god stemning og der blev festet på behørig vis med middag med efterfølgende underholdende indslag samt live musik.
Bestyrelsen har igennem mange år bestået af de samme Tordenskjolds soldater og bestyrelsen er klar over at der skal ske en fornyelse i klubben så yngre kræfter kan tage over. I maj blev der afholdt et klubseminar hvor bl.a. nogle af postene som havde være samlet på får hænder blev for delt på nye hænder blandt de fremmødte herunder f.eks. redaktionen af Skinyt, instruktørledelsen samt ikke mindst planlægningen af den store klubtur til Branäs.
I år blev der arrangeret et skøjtetur til Stockholms Skærgaard.
Det store skishow i København blev gentaget. Der var lang kø til skibakken og vejret var ikke med arrangementet. Til gengæld var det muligt at prøve en rullebakke ligesom den man senere har kunne prøve hos IndoorSki i Rødovre.
Med de nye kræfter i redaktionen fik Skinyt nyt layout med bl.a. flere farvesider. Det er et flot blad vi har i klubben. Vi satser på kvalitet og med 6
Første tur ti Avoriaz, Frankrig
Ø-turen gik til Reersø
Der var kø ved liften på Bavnen da der endeligt faldt nok sne i slutningen af december og nytår til at vi kunne benytte skibakken – for første gang i 4 år . Medlemmer og andre skisjæle var der med det samme. Det blev til 2 dage med skiløb
Antal medlemmer: 1100
2002
Skiklubben kunne høste 10 medaljer til Nordkredsmesterskaberne i Hafjell herunder også en Sjællandsmester
Ø-turen gik til Hven
Skiklubben vil gerne tiltrække og fastholde samt videreuddanne instruktører. Derfor opretter skiklubben en uddannelsesplan der gør det muligt for instruktører at optjene point. Pointene kan således benyttes til at betale for instruktørkurser i Den Danske Skiskole (DDS)
Antal medlemmer: 1100
2003
Vi fik gang i skiteamet igen med 21 nye håbefulde talenter. Der blev afholdt sammenrystningstur til Hulby inden turen går til Sölden, Østrig. Når man stillet sine sko i bussen og den skal på værksted så må man gå i bare tær eller sokker tilbage til hotellet.
Ø-turen gik til Sprogø
Den første instruktørfest blev afholdt 30. august med 14 deltagere ved Bjerre Sydstrand. Der blev stået på vandski, spillet fodbold og petanque i blæst efterfulgt af en hygge ved grillen.
Niels Hasselbalch, bestyrelsesmedlem i 21 år og hovedmand bag liften på Bavnen samt den største skiklubtur i Danmark til Branäs, blev udnævnt til æresmedlem.
Formandsskifte for første gang i 12 år.
Skiklubben i Bon-Bon land på kunstkælkebakke
Antal medlemmer: 1120
2004
Skiklubben kunne præsentere den første og længe ventede professionelle instruktøruniform. I samarbejde med sponsorer blev det muligt for klubbens instruktører at erhverve uniformen til en overkommelig pris. Uniformen er blå med gul/sort markering hen over bryst og ærmer. Samme år blev der præsenteret en ny klubdragt med samme markering bare i grå
Første tur til Canada med skiklubben. I uge 10 og 11 besøgte en mindre gruppe Fernie, Golden og Lake Louise. Der blev kørt powder til den store guldmedalje.
Skinyt kan fejre 20års jubilæum. Desværre har regeringen fjernet portostøtten til foreninger er vi nødsaget til at reducere antallet af Skinyt til 4 blade om året.
Arne Jensen blev udnævnt til æresmedlem for sit mangeårige virke som bl.a. formand i bestyrelsen.
Der faldt sne på Bavnen så Alpincenteret er åbent i november
Antal medlemmer: 1100
2005
Dette var året at der blev indført nye regler om bustransport i specielt Tyskland. Sovebusser med liggende passagerer som vi kender det blev en saga blot. Al transport skulle foregår i siddestilling ellers så skulle der være indrettet decideret sovekabiner i busserne.
Redaktøren for Skinyt takker af efter 15 år på posten. Det startede med maskinskrevne tekster, lysbord og lineal til i dag hvor det meste foregår digitalt.
Det var et fantastiske skiår i Danmark med 4 uger med sne hvor Bavnen Alpincenter var åben alle weekender. Den sidste søndag knækkede det længste reb. Det var ikke kun rebene der var slidt men liftmaskinen begyndte også at synge på sidste vers da de har været udsat for hærværk de sidste 2 år. Da der ikke kom sne i nogle så opgav man og pillede skiliften på Bavnen ned.
Der var blevet arbejdet hårdt på en ny hjemmeside til skiklubben og den blev præsenteret i december. Med den nye hjemmeside ønskede man at det blev nemmere at kommunikere med medlemmerne ved at flere blev ansvarlige for indholdet på hjemmesiden – bl.a. turlederne blev webmastere for deres egen tur ligesom instruktørudvalg, bestyrelse og andre udvalg. Der blev ligeledes oprettet debatfora som medlemmerne kunne skrive ind på samt mulighed for at uploade fotos. Hjemmesiden blev flyttet til det nye domæne www.slagelseskiklub.dk.
Antal medlemmer: 1003
2006
I 25 års jubilæum året blev der afholdt quizkonkurrencer samt lavet historiske indlæg i Skinyt. Jubilæumsfesten blev afholdt 25. november på Håndværkergården. 104 medlemmer deltog. I forhallen var der opsat historiske rekvisitter. Der blev gået catwalk med skitøj fra de forgange år. Der blev selvfølgelig spist god mad og danset til live musik.
I anledningen af jubilæet var Thomas Uhrskov inviteret til at underholde på Skibyttedagen.
Den store klubtur har de sidste 15 år været i Branäs men blev i år flyttet til Kläppan. Stadig med mange deltagere.
Den første pigetur bliver afviklet til Idre Fjell. Flere pigeture er siden blevet afviklet med stor glæde for deltagerne til forskellige destinationer.
Efter nogen vanskeligheder med hjemmesiden er den endelig kommet rigtig op at køre.
Antal medlemmer: 1000
2007
Det blev arrangeret en koordineret undervisning Klubinstruktøruddannelsen efter Dansk Skiforbunds retningslinjer og med deltagelse til Klubturen til Hafjell i uge 49 hvor den praktiske del gennemføres. Der var 7 deltagere.
Formanden takker af efter 6 år i bestyrelsen, de 4 som formand.
Klubben fået nyt redaktør 3-kløver på Skinyt.
Antal medlemmer: 950
2008
Som en af de ganske få blandt utallige frivillige foreninger af forskellig art i Slagelse kunne skiklubben få et meget stort og længe næret ønske om eget klubhus opfyldt. Skiklubben har købt, moderniseret og renoveret en tidlige kontorbarak beliggende ved Vesthallen. Her har vi mulighed for at holde klubaftener, møder, generalforsamlinger m.m. ligesom medlemmerne har mulighed for kunne låne huset til private arrangementer.
Flere og flere kører heldigvis med skihjelm og i bl.a. Sverige er det et krav til børn og voksne i skiskole at de skal have hjelm på. En af vores skiinstruktører måtte erkende at det nok var bedst at bruge hjelm da han var indblandet i en skiulykke på bjerget som betød at han måtte på sygehus resten af ferien. Vi opfordre alle skiløbere, snowboardere til at bære hjelm når de er ude på bjerget
Første skitur til Bansko, Bulgarien syd for hovedstaden Sofia. Turen foregik med fly og vi boede på 4½-stjernet hotel. Med velpræparerede pister og fantastisk udsigt var der ikke et øje tørt
Instruktørerne fra skiklubben fik nye instruktøruniformer – blå bukser, grønne, grå og gul jakke.
Antal medlemmer: 900
2009
Finanskrise – hvor. Busserne var fyldte og tæt pakket.
Medlemsbladet Skinyt kunne i år fejre 25års jubilæum. Med de stigende portopriser ser fremtiden dog ikke så lys ud for klubbens medlemsblad.
Der blev afholdt ro-aften i klubben.
Antal medlemmer: 875
Redigeret af Ole Porsvig