Bliv vores nye langrendsansvarlige

Dinskiklub har en ambition om at dække alle medlemmernes skimæssige interesser – og det gælder også langrendsski. De seneste år er langrend blevet stadig mere populært, og den trend støtter klubben naturligvis op omkring.

Langrend er en fantastisk motionsform og er også en god måde at komme i form til alpinferien. Og når vi ikke har sne til at få skiene ud herhjemme er rulleski en god erstatning.

Der er p.t. ingen ansvarlig for langrendsaktiviteter på klubbens ture eller for instruktion i langrend.

Langrendsture

På størstedelen af Dinskiklubs ture er det muligt at løbe på langrendsski. Særligt turene nordpå har gode muligheder for langrend, men langt de fleste steder sydpå har også veludviklet langrend. Kontakt evt. turlederen for den pågældende tur for at få afklaret eventuelle muligheder for langrend på klubbens ture.

Medlemmer, der har ambitioner om Vasaloppet, kan rette henvendelse til langrendsudvalget. Hvis interessen er tilstrækkelig, vil vi arrangere en fælles hytte for klubbens medlemmer i forbindelse med løbet.

Hjemmetræning

For informationer om andre langrendsspor i Danmark henvises der til følgende links:

Udstyr

Man skal gøre op med sig selv, hvilken slags skiløb man gerne vil løbe, inden man investerer i udstyr. Vil man løbe konkurrencer og langløb som Vasaloppet, skal man naturligvis have race ski, mens man skal have fjeldski, hvis man vil udforske fjeldet udenfor sporene. Et godt sted at handle udstyr for at sikre dig, at du får det rigtige, er hos Nordic Sport, der har specialiseret sig i langrend og rulleski.

Aktive langrends medlemmer

Vi vil gerne forsøge, at have overblik over de aktive langrendsløbere i klubben, hvorfor du meget gerne må sende en mail til langrendsudvalget med et par ord om, hvilken interesse du har for langrend. Så vil vi informere, når der sker noget på langrendsfronten.

Vasa og andre langløb

Hvis du har ambitioner, eller interesse for Vasaloppet eller andre af vinterens langløb, er du velkommen til at kontakte langrendsudvalget. Hvis interessen er tilstrækkelig, vil vi arrangere overnatning i hytte i forbindelse med Vasaloppet.

Som Skiklub vil vi gerne støtte de medlemmer, der deltager i konkurrencer og tager udfordringen op med Vasaloppet. Klubben dækker derfor halvdelen af tilmeldingsgebyret til Vasaloppet for sine medlemmer. Du skal fremsende dokumentation for deltagelse til kassereren for refundering af beløbet. Eneste krav for refundering er, at man leverer billeder og et indlæg til Skinyt og gerne laver opdateringer på klubbens Facebookside.