Pak solcremen – vi skal til ”Øen i solen”; île au Soleil, l’Alpe d’Huez! Via vores franske samarbejdspartner er det lykkedes os at komme først i køen til deres nye Residence Le Hauts de Vaujany i det skønne Alpe d’Huez område, som vi er mange danskere der kender og elsker at komme tilbage til. Alpe d’Huez har flere solskinsdage end Kreta, så solcreme-huskeren er ikke kun salgsgas!
Vaujany er en ægte bjerglandsby, som var her før skiturismen kom og som vil være her når den sidste skiturist tager hjem. Byen ligger klinet op ad bjergvæggen overfor Grandes Rousses massivet og byens stejle gader kan være en prøvelse for skitrætte ben. Derfor er der for en del år siden, bygget en rulletrappe som servicerer de forskellige ”hylder” op gennem byen, ligesom der er mulighed for at opbevare ski og udstyr i skabe ved liften, efter Østrigsk forbillede. Når lifterne lukker er det tid at bevæge sig tilbage til roen i Vaujany – med en kold øl eller en kop stærk kaffe efter fransk opskrift bliver det åbenbart, hvorfor Vaujany er noget helt specielt. Sidder man i eftermiddagssolen op ad den solvarme mur er lejligheden eller villavejen derhjemme RIGTIG langt væk. Man sidder lige overfor Massif des Grandes Rousses og nyder solen der går ned – en stund for ægte livsnydere! En god skiferie er bare ren balsam for sjælen.
Turprisen inkluderer det lille liftkort Oz-Vaujany, som giver adgang til sektorerne Vaujany, Montfrais og Oz, ca. 70 km. piste, som er et godt udgangspunkt for børn og begyndere. Især sektoren Montfrais er berømmet for altid at byde på god sne (Montfrais=”det kolde bjerg”) og trygge rammer til de først sving eller til at bygge nyt på et allerede godt skiløb. Den hygge-sorte ”La Fare” er et hyggeligt bekendtskab for de øvede.
Er man til lange dagsture og/eller meget udfordrende terræn bør man tilkøbe udvidelse til hele Alpe d’Huez området. Her venter legendariske nedfarter, hvor Sarenne og Le Tunnel er stjerne-nedfarterne- Sarenne er Europas længste sorte piste, med sine 16 kilometer som har sit udspring på toppen af hele området på spidsen af Pic Blanc i 3.330 meters højde. Le Tunnel er om muligt mere sagnomspundet: Man starter på Sarenne, men et par hundrede meter nede, holder man til højre og kører ind i en lille boret tunnel som fører en igennem bjerget og ud på den anden side. Her slutter tunnelen brat med et hegn på en lille afsats, man trækker mod højre og en 70% stejl, 400 højdemeter dyb, upræpareret piste åbenbarer sig med pukler større end folkevogne! Der blev for år tilbage skabt et ”nødspor, et par meter bredt langs den venstre side, hvor skiløbere der har fortrudt at de er kommet gennem tunnelen (der er ingen vej tilbage) kan ”fire” sig ned i glideplov.
Men Alpe d’Huez er så meget mere end for eksperter! Den legendariske bakke ”Le Signal” siges at have Frankrigs bedste blå pister, ligesom ”Signalet” også huser storslalom konkurrencer til Ol, såvel franske mesterskaber og de blandt skiinstruktører så frygtede ”eurotests”. Fra liftstationen i 2100 meter og ned til Alpe findes det bredeste, grønne øveområde i alperne – pisten er flere hundrede meter bred! et rent slaraffenland for begyndere og os andre der skal finpudse og nørde øvelser der løfter skiløbet. I alt 250 km piste er der på liftkortet, så når undervisningen er slut til middag, er der masser af godt skiløb at tage fat på!
Turen er med ophold i lejligheder. Derfor er turen med selvforplejning i lejlighed – dvs. du skal selv betale for og sørge for mad i den lejlighed du bor i.
De fleste vil nok synes at det nemmeste er at spise morgenmad sammen i lejligheden og være fælles om dette og så spise frokost på pisten. Nær vores Residence er der både et supermarked (Sherpa) og en bager (L'atre du Vaujanait Pain Vennoiserie) hvor man kan købe frisk brød, baguettes og croissanter man kan tage med tilbage i lejligheden.
Hvis man ikke ønsker at lave aftensmad sammen eller har koordineret dette hjemmefra så kan man benytte en de 8-10 forskellige restauranter i byen; fra fransk mad (Les Chalet Gourmand) til pizza (Le Rien a Fare) og burger (Shred burger) – nogen af dem tilbyder takeaway. Det er en god ide at booke bord på restauranterne i god tid. Specielt i slutningen af ugen er det svært at få plads hvis man ikke har bestilt.
Turleder er behjælpelig med at sørge for kontakt mellem medlemmer der ikke kender hinanden der er sat sammen i lejligheder.
Vaujany er en ægte bjerglandsby, som var her før skiturismen kom og som vil være her når den sidste skiturist tager hjem. Byen ligger klinet op ad bjergvæggen overfor Grandes Rousses massivet og byens stejle gader kan være en prøvelse for skitrætte ben. Derfor er der for en del år siden, bygget en rulletrappe som servicerer de forskellige ”hylder” op gennem byen, ligesom der er mulighed for at opbevare ski og udstyr i skabe ved liften, efter Østrigsk forbillede.
Når lifterne lukker er det tid at bevæge sig tilbage til roen i Vaujany – med en kold øl eller en kop stærk kaffe efter fransk opskrift bliver det åbenbart, hvorfor Vaujany er noget helt specielt. Sidder man i eftermiddagssolen op ad den solvarme mur er lejligheden eller villavejen derhjemme RIGTIG langt væk. Man sidder lige overfor Massif des Grandes Rousses og nyder solen der går ned – en stund for ægte livsnydere! En god skiferie er bare ren balsam for sjælen.
Vi skal bo på Vacancéole Résidence Les Hauts de Vaujany 250 meter fra liften til pisterne. Der er en del højdemeter mellem residencen og liften men der er rulletrapper til at forcere dette igennem hele byen.
Lejlighederne er som altid i dette hjørne af alperne; ”fransk enkle”. Dvs. der er hvad der skal være – ikke mere, ikke mindre! Da det er vores første tur til netop denne residence, vil vores beskrivelse bero på udlejers beskrivelse samt hvad vi kan få af billeder.
Alle har et lille, men funktionelt køkken med ovn eller mikroovn, kaffemaskine, kogeplader mm. Wi-fi tilgængeligt mod betaling. Der er mulighed for at tilkøbe slutrengøring. Sengelinned kan lejes af udlejer. Linned kan lejes eller medbringes hjemmefra. Der er altid opvaskemaskine i lejligheder til 6 personer og opefter og efterhånden også i en del af de 4-personers, men dette kan ikke garanteres. Der er mulighed for, mod tom-sengs-tillæg, at købe max 2 senge fri i lejligheden. Listepriserne er baseret på fyldte lejligheder.
Vores standard-lejligheder, som prisen er beregnet på, er 4-personers/sengs 2-værelses lejligheder. Typisk med et soveværelse med 2 sovepladser og et opholdsrum med 2 sovepladser. Men vi har også enkelte 6, 8 og 10-personers lejligheder til de hurtige. Især i uge 7 er vi udfordret på at få flere eller større lejligheder, så her anbefales det stærkt at være ude i god tid, hvis man ønsker en stor lejlighed.
Som udgangspunkt fylder vi lejlighederne op. Er man således 2 der rejser sammen vil man som udgangspunkt blive tilbudt ophold i lejlighed sammen med andre medlemmer. Vi er omhyggelige og har god erfaring med at ”parre” medlemmer i lejlighederne, med mange nye og gode ski-venskaber til følge.
Turen målrettet familier med skolebørn, men alle vores medlemmer er naturligvis velkomne og turleder vil som altid gøre en ihærdig indsats for at samle nogle gode grupper i lejlighederne med ”sammenbragte” skiløbere. Husk at gøre opmærksom hvis der ønsker om at dele lejlighed med andre allerede tilmeldt på turen ved tilmelding.
Der vil være instruktører til stede i skiudlejningen til at hjælpe med råd og vejledning men man kan med fordel bestille hjemmefra via nettet. Vi laver en aftale med Sport 2000 der ligger meget tæt på liften i Vaujany at man kan leje udstyr hos dem med rabat. Du bestiller på hjemmefra på https://ski-hire-sport2000.co.uk/ski-resort/france/isere/alpes/vaujany-67.html. Rabat kommer senere så vent med at bestille til rabatkoden/vejledning er udsendt. Bestilling og betaling af skiudstyr sker direkte online eller i butikken for egen regning.
Når du tager på tur med Din Skiklub, er der Skiskole for alle over 5 år. Din udvikling på ski eller snowboard er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.
På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt ud på de dage, som turen varer, typisk med 3 timers undervisning i 5 dage og ofte om formiddagen – normalt mellem 9-12. Nærmere beskrivelse af tid og mødested aftales på turen. På første skiundervisningsdag (Søndag) mødes vi alle ved liften kl. 8.30 og følges ad til Montfrais. Børne og nybegynderundervisningen vil tage udgangspunkt i de grønne bakker i Montfrais hvorfor skiskolene starter og slutter her.
Skiskolen kan dog finde på at lave andre tilbud – de lader sig inspirere af behovene, vejret og os der deltager! Der er undervisning til alle, som ønsker det. Det betyder for dig, at uanset om du aldrig har stået på ski før eller om du er meget øvet skiløber, så har vi et hold, der passer til dit niveau og som kan bringe dig videre med dit skiløb.
Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til på. Læs mere om skiskoleniveauerne. Læs mere om vores skiskoleundervisning.
Produkt\Pris |
4-stjernet luksusbus tur/retur inkl. liftkort til Oz-Vaujany |
Kør-selv inkl. liftkort til Oz-Vaujany |
Pr person - Alpin/snowboard Voksen og unge over 13 år (på rejsetidspunktet) |
Kr. 8.495 |
Kr. 7.495 |
Pr person - Alpin/snowboard Barn |
Kr. 7.495 |
Kr. 6.495 |
Tillægspriser |
||
Tomsengstillæg |
Kr. 2.500 pr. seng |
|
Udvidet liftkort til Alpe d’Huez |
Kr. 800 pr. person |
|
Prisreduktion for deltager uden liftkort |
Kr. 1.800 pr. person o/13 år Kr. 1500 pr person u/13 år |
|
Skileje |
Skileje er ikke med i prisen på turen. Se mere under afsnittet skiudstyr og skileje. |
Inklusive i prisen
Din skiklub anbefaler alle deltagere at tegne en privat forsikring for ski og rejse samt evt. ulykke. afbestilling pandemi eller lign. Derudover er du som medlem af Din Skiklub med i skiklubbens forsikring under Dansk Skiforbund. Se mere om forsikringen
Bus
Vi har bestilt en dejlig luksusbus til at køre os derned. Der er kaffe/the ad libitum til turen. Der kan købes øl og vand hos buschaufføren undervejs. Vi tager afsted fredag aften og er fremme sidst på eftermiddagen lørdag, således at første skidag er søndag, efter en god nat i lejlighederne. Når vi ankommer, får vi som det første udleveret lejligheder, og der bliver mulighed for at finde sig til rette - evt. leje ski allerede aftenen inden første skidag.
Hjemrejsen er den efterfølgende fredag aften efter endt skiløb. Vi har vores lejligheder helt frem til afgang, hvilket gør det nemt at bade, spise og pakke færdig efter endt skiløb. Hjemkomst i Danmark lørdag eftermiddag/tidlig aften.
I ugen op til afgang sendes der opsamlings- og seatingplan til turen sammen med turdeltagerbrevet. Vi har som udgangspunkt faste pladser i bussen, således at man kan sidde sammen med dem man rejser med. Børnefamilier vil som udgangspunkt blive placeret fremme i bussen. Dels for at undgå køresyge, men også for at børnene nemt når at lære hinanden at kende på turen derned – så er de SÅ klar til skiskole første dag.
Bussens opsamlingssteder og tidspunkter er følgende (nøjagtige tider følger når de foreligger).
FORELØBIG køreplan
Endelig køreplan fremsendes deltagerne ca. 1 måned før afrejse
Udrejse bus: Fredag den 6. februar 2026, sen eftermiddag/tidlig aften
Hjemkomst bus: Lørdag den 14. februar 2026, sen eftermiddag/tidlig aften.
Udrejse (ca.) |
Opsamlingssteder |
Hjemrejse (ca.) |
Kl. 17.00 |
Herlev St. |
Kl. 18.00 |
Kl. 17.30 |
Køge Nord |
Kl. 17.30 |
Kl. 18.45 |
Slagelse St. |
Kl. 16.15 |
Kl. 20.00. |
Odense Syd Letbane (søndre hospitalsvej) |
Kl. 15.00 |
Kl. 21.00 |
Fredericia St. (Banegårdsvej) |
Kl. 14.00 |
Kl. 16.30 |
Vaujany, Frankrig |
Kl. 20.00 |
Kort inden ankomst til destinationen orienteres der i bussen om nøgleudlevering, skileje, etc.
Fly
Det er mulighed for at flyve til Geneve, Chambery eller Grenoble med selv-planlagt transfer til Vaujany. Vi kan desværre ikke tilbyde at arrangere dette og derfor er det op til den enkelte at arrangere sin tur derned, hvis den skal være med fly. Der går tog fra f.eks. Paris og Lyon, herunder TGV helt frem til stationen i Grenoble, 55 km fra Vaujany (2-2½ times togtur). Kontakt evt. turistbureauet i Vaujany for hjælp til transfer. De har styr på de lokale taxivognmænd, som gerne kommer med fastpris-tilbud fra både stationen og de omkringliggende lufthavne. Men igen; da det er uge 7, er det vigtigt at være ude i god tid. Flygæster betaler kør-selv pris på denne klubtur, når bussen er fyldt. Brug evt. klubbens Facebook-side til at danne grupper. Turlederen koordinerer også gerne kontakt mellem flyvelystne medlemmer i det omfang det er muligt og ønskes.
Nøgleudlevering, skileje, etc. aftales der med individuelt med deltagere der flyver.
Kør-Selv
Der er mulighed for kør-selv på denne tur, men der gives først kør-selv rabat, når bussen er fyldt. Det fungerer således at man ved tilmelding kontakter turleder og gør opmærksom på at man ønsker at køre selv. I fald bussen fyldes udbetales kør-selv rabat, som fratrækkes sidste turbetaling. Der er få ladestandere til elbil i Vaujany, men der er sikkert rift om dem, så det er nok en god ide at lade bilen op til 80% inden i kører op ad bjerget på udturen da i ikke kan være sikker på at få plads. Men sørg for lade bilen i god tid inden hjemrejsedagen for at undgå kø ved ladestanderne. Parkering lader til at være gratis på de afmærkede p-pladser og underjordiske p-anlæg (check selv inden du kører ind).
Nøgleudlevering, skileje, etc. aftales der med individuelt med deltagere der kører selv
Ole Porsvig
oep@cowi.com
+45 2040 5580
Jens Christiansen
jengx68@gmail.com
+45 5073 5071