Tilmelding/booking af skitur

Tilmeldingen / bookingen af skitur kan kun ske på skiklubbens hjemmeside når man er logget ind. Alle der skal med på vores skiture skal være tilmeldt via vores medlemssystem systemet. 

Sådan tilmelder du dig (og din familie)


  1. Sørg for at du har en profil på holdsport der er tilknyttet holdet medlemmer under Din Skiklub. Har du ikke det, kan du oprette en her 
  2. Gå ind under den tur du vil tilmelde dig på hjemmesiden, og find tilmeldingslinket i bunden af turen. 
  3. Du blive bu bedt om at indtaste tillægsoplysninger for hvert medlem du tilmelder turen. Det er vigtigt at du udfylder ALLE felter for ALLE deltagere. Eft. ved bare at sætte en -.
  4. Når du har bekræftet skal du betale depositummet* for tilmeldingen. 
  5. Vigtigt: Du/I er først tilmeldt når du har gennemført betalingen af depositum!.


Depositum

Der skal betales et depositum for hver deltager på alle ture. Depositummet er normalt kr. 2.000 eller maximalt 50% af turens pris. Depositumsbeløbet fremgår af tilmeldingen. Depositummet skal betales samme dag eller dagen efter tilmeldingen. Tilmeldingen er ikke gyldig før depositum er betalt.

Turledere, Instruktører og andre frivillige

Turledere, instruktører og andre frivillige (f.eks. madmor/far) bliver tilmeldt turene manuelt direkte af medlemsadministrator efter aftale med turlederudvalg og instruktørudvalg (specielle vilkår gælder).

Instruktører bliver tildelt ture af instruktørudvalget hvorfor de bliver tilmeldt turene direkte af medlemsadministrator.

Når du har booket

Dine profiloplysninger (og dine underprofiloplysninger) er nu tilgængelige for din turleder i systemet sammen med de tillægsoplysninger du har angivet ifm. tilmeldingen f.eks.

  • Antal tom-sengstillæg
  • Lejlighedsstørrelse
  • Bustransport eller Kør-selv
  • Hvem I evt. ønsker at bo sammen med
  • Tilmelding til skiskole
  • Andet (afhængigt af turen)

Hvis det er nødvendigt med yderligere information til/fra turlederen kan du tage kontakt via e-mail til denne.

Restbetaling

Du vil via medlemssystemet modtage en opkrævning på restbeløbet inklusive tom-sengstillæg etc. for dig og dine underprofiler ca. 1 måned før sidste tilmeldingsfrist. Restbetalingen skal være betalt inden sidste tilmeldingsfrist på turen.

Det kan ske at restbetalingen sendes til en af dine underprofiler. For at betale denne skal du logge ind på din profil og skifte til den underprofil der har modtaget regningen. Skift mellem profiler ved at klikke på dit navn øverst i den sorte bjælke øverst.

Betaling på andre måder

Skiture betales med betalingskort i systemet. Det er muligt at benytte det betalingskort der allerede er tilknyttet profilen eller vælge at betale med et andet. Der gives IKKE dispensation til at betale for skiture på anden måde.