Uge 7, 2026 - Zell am See, Østrig

6/2-2026 - 15/2-2026

Skitur for hele familien!

I vågner op og tøffer ned i restauranten forældrene finder en god kop kaffe - børnene er allerede i gang med at planlægge skidagen med deres nye skivenner. Det er så fedt de allerede har fundet hinanden, men de har jo også tre timers skiskole med hinanden - plus timerne på hotellet om eftermiddagen. Din egen instruktør kommer og husker dig på, at skal på gletcheren i dag, og Turleder Tora siger, at alle der skal med på afterski mødes kl. 16.00.
En kop kaffe mere - så venter skidagen...

Vi har samlet alle ingredienser til en perfekt skiferie.
- Et fantastisk og varieret skiområde. Her er der både noget til nybegynderne, de erfarende skiløbere - og gletcherskiløb på Das Kitzsteinhorn
- Vi har fundet en perle af et hotel Hotel Grüner Baum. Vi har halvpension på hotellets restaurant, der bliver fremhævet som en af de bedste restauranter i området
- Hotellets spa, bar og fællesområder giver os alle muligheder for at skabe det magiske klubtursfællesskab, som turen er berømt for.

- Med 8 skidage og 5 dages undervisning for alle niveauer fra 6 år er der noget for både børn og voksne – hygge, leg, godt selskab og masser af skiløb for alle!

First slide

Det siger deltagerne:
"Ungerne var begejstrede, og hele familien var enige om, at vi gerne vil afsted igen næste år med Din Skiklub. Kombinationen af god skiskole, et velorganiseret program og en hyggelig fællesskabsfølelse gjorde turen til en kæmpe succes – en ferie vi sent vil glemme!"

Peter - deltager på vores 2025 tur

Indkvartering

Vi skal bo på Hotel Grüner Baum, beliggende i hjertet af Zell am See. 

Hotellet er et mindre, familiedrevet sted. Ejerne er selv medlemmer af den lokale skiklub, som de tager på tur med. De ser frem til at hygge om vores gruppe af ski-entusiaster.

Hotellets restaurant bliver fremhævet som en af områdets bedste. Vi glæder os til at nyde både morgenmaden og de lækre serveringer til aftenmaden. Der er også mulighed for at tilkøbe madpakker.

Hotellets spa og fællesområder kan virkelig noget - glæd dig til at opleve det!


First slide
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide

Her er du ikke alene
Rejser du du alene afsted med børnene? Det er slet ikke et problem ved os. Du bliver hurtigt en del af klubbens fællesskab – her spiser vi sammen, står på ski sammen og hjælper hinanden. Selvom du rejser alene - så er du ikke er ikke alene - sidste år rejste 30% af vores deltagere alene med børnene. 

Skiområdet

Zell am See er en del af det store Ski ALPIN CARD, som giver adgang til hele 408 km pister fordelt på tre områder. 


🧒 For børn og begyndere

Området er kendt for sine mange sammenhængende blå pister, der gør det muligt at tage lange og naturskønne ture uden at forlade de blå pister. Dette gør området ideelt for familier og begyndere, der ønsker at nyde lange dage på ski med lette og behagelige ruter. 


For de erfarne skiløbere

Samtidig tilbyder Zell am See også udfordringer for de mere øvede skiløbere, med adgang til krævende pister og off-piste muligheder, der kan teste selv de mest erfarne.


Med ét liftkort får I adgang til alt fra brede børnebakker og hyggelige blå boulevarder til røde og sorte udfordringer for den øvede skiløber.

Skal vi snart af sted igen?
I uge 7 sidste år havde vi 30 børn og 34 voksne mellem 3 og 78 med til Østrig på en rigtig god klubtur. Børnene snakker stadig om turen, og om at de glæder sig til at se skivennerne igen. Det er ikke så underligt at mange kommer med igen - men vi har også plads til nye skivenner på turen.

Instruktion

Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med, og der er 15 timers undervisning til alle fordeles på 5 dage. 


Uanset om du aldrig har klikket en ski på før - eller er en meget erfaren skiløber, så har vi et hold der passer til dig.

Undervisningen starter søndag morgen, så alle har god tid til at få lejet ski dagen inden og være klar til undervisning. 

Snowboardundervisning: 

Vi kan ikke garantere, at undervisningen foregår på dansk. Hvis der er under 7 tilmeldinger til snowboard, vil det blive undervisning hos den lokale skiskole, enten i grupper eller som privatundervisning. Hver deltager får 1½ times privatundervisning. 

Det siger deltagerne:

Efter min bedste vurdering blev turen god, fordi så mange i gruppen trådte ind i fællesskabet, både på undervisningsholdene og ved vores selskab i hotellets restaurant og i spa-området. Vi har fået skabt et fællesskab, der er forankret i noget, som vi alle godt kan lide: skiløb, frisk luft og smuk natur, og som fremkalder alt det bedste i mennesker: hjælpsomhed, venlighed og interesse for hinanden. Som turdeltager med Din Skiklub har fællesskabet på denne tur været  til den ekstraordinært gode side. Vi har fundet en arrangementsform, som vi skal værne om, og som vi må takke ikke mindst Tora og Claus for.
Michael deltager 2025

Transport

Bus

Transporten foregår med Todbjerg Busser i deres topudstyrede langtursbusser, som sikrer en behagelig og luksuriøs rejseoplevelse for vores skiklubmedlemmer. Bussen afgår fra Aarhus med opsamling i Fredericia ved Banegården. Detaljer om afgangstidspunkter og opsamlingssteder vil blive oplyst senere.

Kør-selv

Der er mulighed for at vælge kør-selv til Zell am See. Ved over 65 tilmeldte på bus gives der ved kør-selv gives en rabat på 500 kr. pr. person.

copyright: Zell am See-Kaprun Tourismus GmbH

Tilmelding

Klar til årets bedste familieeventyr på ski?


Tag familien, vennerne – eller rejs alene med børnene – og oplev hvor let og hyggeligt en skiferie kan være, når alt er arrangeret for dig.

Tilmeld dig her


Alt det med småt!

Pris

Prisen for turen er følgende:

  • Voksen (19-99 år): 15.500 kr.
  • Barn (6-9 år): 10.000 kr.
  • Barn mellem (10-14 år): 11.500 kr.
  • Ung (15-18 år): 14.500 kr.

Prisen inkluderer:

  • Bus transport til og fra Zell am See
  • Halvpension (morgenmad og aftensmad på hotellet)
  • Liftkort for 8 skidage
  • Super undervisning af din skiklubs veluddannede instruktører
  • Wellness og pool på hotellet
  • Adgang til alle hotellets faciliteter, herunder skikælder og sauna


Tilmelding

Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem, skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".

Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.

Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til og gennemfør tilmeldingsformularen.

Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler, der skal med, samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller snowboard. Disse skal besvares for hver deltager.

Depositum og betaling

Depositum er 2.000 kr. pr. person og opkræves umiddelbart efter den 1. september 2025, eller ved tilmelding, hvis det er efter den dato.

Tilmelding er bindende efter den 1. september 2025. Ved afmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt.

Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage samlet opkrævning på restbeløbet for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.

Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist, vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.

Tilmeld dig her

Kontakt turlederne

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information om turen, er du velkommen til at kontakte en af vores turledere:

Claus Fromholt
M: 5215 9201
E: claus.fromholt@outlook.com

Tora Krogh Thisen

M: 4185 5921

E: tora_mathisen@hotmail.com