Af Louise Jensen/Kvart Endelig blev det fredag, og vi satte kursen mod Kastrup og en enkelt overnatning, inden vi lørdag skulle mødes med mange velkendte og nogle nye ansigter ved check-in skranken eller baren i lufthavnen. Jeg havde virkelig
set frem til turen, så det var dejligt endelig at være på vej mod Tignes med ”skifamilien”. Efter en længere tur mod Grenoble lufthavn, en bustur med lidt portvin og en kortere gåtur på isglatte veje i Val Claret var vi fremme på Hotel Diva. Lige fluks til aftensmaden og så op og finde værelset. Jeg havde
igen i år en ny sovemakker, Trier, men vi fandt hurtigt ud af at bo sammen. |  |
|---|---|
 | Humøret var højt, da jeg søndag morgen kunne vågne med udsigten til pisten og fantastisk skivejr, hvilket vi var virkeligt heldige med på årets tur. Efter en god omgang morgenmad og en snak med mine skivenner fra de tidligere år og nogle af de nye, der var med på turen, blev vi klar til at udforske området. Da jeg er en ret erfaren skiløber, måtte jeg stå på ski på egen hånd eller med andre stedkendte fra morgenstunden, da vi først kunne se frem til undervisning om eftermiddagen. De mindre erfarne skiløbere fik dog glæden af at udforske pisterne allerede fra morgenstunden. |
Tignes og Val d’Isère bød på en masse lækkert skiløb. I undervisningen var der fokus på at forbedre skiløbet og nørde detaljer, hvilket om aftenen betød videogennemgang, Og JA, jeg er sgu blevet meget god på de ski og havde det virkelig sjovt og lærte en masse nyt og prøvede grænser af ;) I år
var det et nyt instruktørteam, fuld af nye input og udfordringer. |  |
 | Når der ikke var undervisning eller workshops, brugte jeg tiden på at stå på ski med vennerne, som jeg ikke kørte undervisning sammen med. Jeg fik set det meste af området, nydt en masse lækker mad på de forskellige restauranter og fejret skidagen med en øl i solen. En enkelt eftermiddag blev den franske smeltede ost også prioriteret, da dagen stod på snevejr, tung sne og manglende sigtbarhed. Nogle var dog på off-piste workshop, men der var tiden lige løbet fra mig, så den missede jeg desværre, så jeg tog revanche med de to andre workshops fredag med først kortsving og, efter en omgang frokost, hop og leg på ski. Sidste workshop endte med, at der kom luft under skiene og højt humør. |
| Jeg sluttede den sidste tur af med en tur igennem Vallée
Perdue eller Lost Valley i La Daille (tjek Youtube, hvis i vil se turen) sammen
med Michael, hvor vi virkelig fik brugt alle vores færdigh eder og fik blå mærker og funmarks på skiene. Men da denne var gennemført, var den sorte pukkelpist på vejen hjem ingenting. |  |
| Ud over skiløbet blev der også hygget en hel del undervejs på hotellet, både i baren med øl og drinks eller til de mindre værelsesfester på værelserne, hvor alle blev blandet. Her lærte jeg de fleste at kende og kom derfor også hjem med endnu flere dejlige skivenner og nye tætte venskaber. Hjemturen er ikke værd at skrive om, så i stedet vil jeg glæde mig til, at jeg næste år forhåbentligt kan komme endnu mere på ski (måtte nøjes med en enkelt uge i år) med denne skønne skiklub. De bedste hilsner Kvart |
