Din Skiklub

Af Lise

En bustur på knapt et døgn medførende en bus fyldt med ski-entusiatiske mennesker, formet som en flok græshopper, der nu langsomt kunne rette lemmerne ud i forhåbning om en masse dage ned ad pister i den lækreste sne. 

Jeg selv var taget afsted med mine 2 teenagepiger, og skulle se frem til en delelejlighed med en anden voksen og ligeledes 2 teenagepiger. Oh no… kunne man fristes til at tænke ved konklusionen af 4 x teenagehormoner klemt inde i en rustik fransk ski lejlighed. 

Men skiferier kan noget. Det noget er at frigive endorfiner…. Og massiv træthed. Så på trods af odds for teenagedramaer, var der en komplet mangel på dette. 

Morgenen startede som altid med opvarmning på skipisten, og herefter ud i de skihold man var delt op i. 3 timer i godt selskab med god undervisning, så bliver det ikke meget bedre! … Også selvom man får kritik af at stå med så spredte ben på skibakken, at man efter sigende “ligner en der føder tvillinger på vej ned”. En lille korrektion til den selvopfattelse jeg selv havde på vej ned ad de skønne pister, som gik fra Doucy til Valmorel eller St. Francois Longchamp. Humør og humor i top som altid, og det giver bare det lille ekstra “juhuu” når man er på ferie. 

Skiskolen har igen gjort alle i familien bedre på ski, og det har været en fornøjelse at hente pigerne kl 12 og derfra se hvordan deres teknik har forbedret sig på daglig basis! 

Og med de forbedrede ski-evner kunne vi tage på den nye røde pukkel som var skabt af lidt for meget varme i de franske alper og dermed slush-ice pukler som nogle af dagene var kommet frem! Med trætte ben var slush-ice puklerne også dejlig bløde at lande i. 

Med vanlig fransk charme blev der serveret lækker mad både i Valmorel og Doucy. Og selvfølgelig slutteligt; en Spritz Maison med udkig over ski landskabet. 

Doucy var en meget lille by, men med små hyggelige madboder hvor de franske specialiteter kunne smages. Ligeledes små hyggelige restauranter, hvor vi traditionen tro kunne få osterachlette, tartiflette og fondue. 

Derudover franske specialiteter som f.eks. pizzaer med gedeost, honning og oliven - dette skyllet ned med cola med jordbærsirup…. Endnu en fransk classic. 

Efter en skøn tur på ski, gik turen igen hjem. Og det første man konstaterer, er den komplette mangel på sne og bakker. Øv.

Man siger ude godt- hjemme bedst. Men det kan kun dække områder med ski-in/ski-out når man er hjemme. Kort sagt: Vi ser frem til endnu en skitur næste år! 

Beretning fra Claus

Nu skriver jeg for første gang. Det der skiklub, det vokser på os alle 4 i familien. Og nu vil jeg prøve at fortælle hvorfor.

Det hele startede, da vi hoppede ind i bussen en snesjasket aften i Fredericia og blev mødt med store smil og en åbenhed, som vi ikke finder på de mere kommercielle busture (og tro mig, dem har vi testet mange af).

Den måde instruktørerne og Ole hyggede og interesserede sig for alle i bussen, det gav en mavefornemmelse før vi landede, om at det her bliver godt. Vores drenge var superbegejstrede for Cecilie og Laura, som tog imod dem i bussen.

Vi startede i fantastisk solskin med den hyggeligste og bedste skiopvarmning jeg har været med til. Smil over hele gruppen – let stønnen og prusten fra os – en øl for meget på afterski eller en mave der var i vejen, men gruppen hjalp alle igennem.

Så i gang med dagens undervisning – vores drenge smuttede bare afsted uden at sige farvel – et super tegn på, at de stortrives! Nu var det tid til det, forfatteren var her for – rust, der skal bankes af og dårlige vaner, der skal aflæres og forhåbentlig lidt ny læring.

Et godt hold med 7- 8 på… der er tid til feedback (bring it on), gode øvelser, sjove kommentarer og håbløse synkron forsøg. Vi er superforskellige på holdet, men rummeligheden er stor – nogle har forladt holdene og skiftet til andre, men hyggen er god og læringen i fokus på tværs af holdene.

Nogle fortæller at de har testet flere skiklubber og, at lige netop denne er specielt god til at skabe denne kultur – fedt at vi ramte den første gang.

Efter dagens øvelse fejrede vi det på den mindste restaurant i området med det gode franske land køkken.

Om lidt er der afterski og løgnehistorier med naboerne…. ahhh.

Generelt - kom vi hjem som de helt store ambassadører - ja vi var det jo nærmest inden afgang og havde fået to familier mere med på turen og en tredje som kom for sent til at booke. Og alle har meldt sig som klar til næste år - Fællesskabet, fokus på træning, fede familie oplevelser på tværs tror jeg er koden for os efter vi (de 3 familer) kom hjem og debriefede...

Den store fornemmelse for inklusion og gejst for skiløbet var bare så fed allerede fra bussen derned, vi har været på mange kommercielle skiture, hvor mængden af alkohol til tider virke til at være mere afgørende end skioplevelsen - vi fik også både lækker vin, øl og fransk Cidre, men de ovenfor beskrevne værdier var dominerende på den sjove måde