Branäs, Sverige, uge 2
Skiinstruktørerne Søren, Johan og Kristoffers oplevelser med Din Skiklub i Branäs i Uge 2 Branäs turen i uge 2 var vores første skitur som medlemmer af Din Skiklub. Vi var nysgerrige og forventningsfulde omkring, hvad det at være på tur med en skiklub indebar. Samtidig har vi gennem flere vintre tilbragt skisæsonen i de østrigske alper som skiinstruktør, hvor pisterne er lange og solen står højt det meste af året - gad vide om de svenske skråninger kunne konkurrere med dette? |
|
Det sidste blev hurtigt gjort til skamme, da det hyggelige skisportssted Branäs viste sig fra sin gode side med milde temperaturer og gode sneforhold. Især konceptet med oplyste løjper frem til aftensmaden var en positiv overraskelse, der gav mulighed for at gøre selv den mest ihærdige skiløber udkørt. Ligeledes var oplevelsen som underviser med Din Skiklub en positiv overraskelse. Som instruktører var det dejligt at danne tættere relationer til sine elever, hvor man gennem flere dage på homogene hold fik lov til at gennemføre struktureret undervisning. I samme vending bør nævens, hvordan der eksisterede en klubånd på hele bjerget, hvor fællesnævneren var kærligheden til skiløb. Især var det en gave at se, hvordan skiglæden blev delt på tværs af generationer. Turen var alt i alt en succes, hvorfor vi håber at kunne forsætte vores engagement i Din Skiklub i de kommende sæsoner og tage del i flere ture som denne! |
|
Lidt observationer fra Jesper Handskemager Der var tilsyneladende skudt en ekstra række sæder ind i bussen, selv os med meget korte ben havde udfordringer med afstanden til den foransiddede 😊 Fede lejligheder, den svenske standard opleves og mærkes. Dejligt med fælles gløgg arrangement. Området fungerede så godt til vores formål, gode bakker med dejlig sne. Undervisning er godt samvær, fysisk udfoldelse, og vi får alle noget relevant og brugbart med. Tak for indsatsen med at arrangere turen, med mulighed for at vi alle kan modtage god og nærværende undervisning. |
|