Bedstefar synes at hele familien skal på ski sammen, og vil gerne arrangere det, men har lidt svært ved at overskue at finde et sted der er stort nok til at rumme alle i familien, og de behov de har.
Familien består af bedsteforældre, en familie med børn og en eller flere single voksne, der alle elsker at stå på ski, men gør det på forskelligt niveau. En har gjort det i mange år, en anden er startet for nyligt og børnene har ikke prøvet det før.
Med Din Skiklub er undervisning til alle en selvfølge, og selv om den initiale motivation er, at det er nemt at rejse med en klub, fordi nogen sørger for det praktiske, når der skal koordineres skitur, så viser det sig hurtigt at både det uddannelsesmæssige og sociale aspekt af skiundervisningen fanger alle og giver dejlige oplevelser.
På lejlighedsture får familien en stor lejlighed til deling og bor på den måde sammen. De kan så mødes med de andre familier til skiløb og socialt samvær på de præmisser de ønsker. Børnene leger sammen i hinandens lejligheder og får et fællesskab omkring skiløbet, der inspirerer til en passion for livet. Pludseligt bliver der talt skiefterskole og instruktørdrømme…
På hotelturene laves den værelsessammensætning der passer bedst. Børnefamilien får et værelse til 4, bedsteforældrene et 2-personers værelse og til singlerne er der mulighed for at dele med andre singler eller få et enkeltværelse. Det naturlige mødested er så hotellets fællesområder og skiløbet.
“Når tre generationer tager på tur med skiklubben, er det ikke bare sneen, der giver glæde!
Vi har prøvet det hele – én gang med tog, hvor vi havde en sovekupe for os selv til tasker, ski, hjelme og madpakker. Og én gang i to biler, hvor vi skiftedes til at være i førersædet. Pauser var ikke noget problem da det var elbiler. 🙂
Vi er tit over 50 personer på turene, heraf ca. halvdelen børn. Vi indtager morgen og aftensmåltiderne sammen i restauranten på hotellet, og hygger sammen med de andre familier.
– Citat: Lars, farfar
Børnene finder hurtigt nogen at lege med og har fået nye venner gennem årene.
Når vi rejser, er vi farfar (75), farmor (72), datter (38), sønnen (51), kæresten (45), og børnene på 8 og 13.
Skiskolen i 4-5 dage er socialt perfekt for os som er på meget forskellige niveauer og aldre.
Efter dagens sidste tur samles vi alle i restauranten til kortspil, spil, lidt skolelektier, kage, the og kaffe. Så underholder børn og voksne med deres oplevelser af dagen. Jeg kan ikke forestille mig at der findes noget bedre end en skitur med familien og skiklubben!”
Ture der passer til dig:
13/1-2027 – 16/1-2027
Uge 2 – Branäs, Sverige
På turen til Branäs er der også plads til de helt store familier. Lejlighederne har plads til 10-12 gæster og er I flere, forsøger vi at placere jer tæt på hinanden.
Vi har alle sammen undervisning samtidigt, så I skal ikke tænke på at hente børn fra skiskole, når I selv står midt i undervisningen. Men I har hele eftermiddagen sammen, hvor I sammen kan tage på udflugt i området, eller vise alle de nye tricks frem i har lært.
Vi følges ad i bus, så allerede på turen derop kan i hygge jer sammen.
- Indkvartering: Lejligheder
- Forplejning: Egen forplejning
- Transport: 4-stjernet hvilebus tur/retur
- Undervisning: 9 timer over 3 dage
- Pris: Voksne: 3.595Kr, Børn: 2.195Kr
13/2-2027 – 20/2-2027
Uge 7 – Schladming, Østrig
Med lejligheder i forskellige størrelser kan vi finde en lejlighed, der passer til din store familie. Hvis familien er så stor, at I skal have to lejligheder, forsøger vi at placere dem tæt sammen, så man nemt kan gå fra den ene lejlighed til den anden uden at skulle alt for langt omkring.
Schladming danner den perfekte ramme om en familietur, hvor niveauer er forskellige, for hyggen er den samme for alle, og der er ikke noget der mangler for at kunne give en fed tur.
- Indkvartering: Lejligheder
- Forplejning: Egen forplejning
- Transport: Kør-selv
- Undervisning: 15 timer over 5 dage
- Pris: Voksne: 9.800Kr, Børn: 8.500Kr
21/3-2027 – 27/3-2027
Uge 12 – Hafjell, Norge
Hafjell er et af Norges bedste skiområder og perfekt til både erfarne skiløbere og familier. Området byder på lange, velpræparerede pister med masser af flow, og her kan du virkelig få kilometer i benene. Toppen af Hafjell giver udfordringer nok til de øvede, mens skoven og de brede pister længere nede inviterer til leg og tekniktræning.
Vi bor tæt på pisten med ski-in/ski-out i store lejligheder tæt ved hinanden, så det sociale er nemt – præcis som en klubtur skal være.
- Indkvartering: Lejligheder
- Forplejning: Egen forplejning
- Transport: Kør-selv
- Undervisning: 15 timer over 5 dage
- Pris: Voksne: 8.000Kr, Børn: 4.000Kr



