Bad Gastein – 12-21. Februar 2027

  • Information
  • Indkvartering
  • Transport
  • Området
  • Undervisning
  • Priser
  • Tilmelding

En skitur, hvor familierne hurtigt bliver en del af et fællesskab
Tag med Dinskiklub til Bad Gastein i uge 7 og oplev en skitur, hvor godt skiløb og stærkt fællesskab går hånd i hånd.

Mange af de unge kender ikke hinanden, når turen starter, men det ændrer sig hurtigt. Allerede på busturen sydpå opstår nye venskaber, og resten af ugen mødes børn og teenagere på pisterne, til fællesspisning på hotellet og til hyggelige aktiviteter om aftenen.

For mange familier er det netop fællesskabet, der gør klubturen til noget særligt.
De unge får frihed til at være sammen med jævnaldrende, mens forældrene bliver en del af et socialt fællesskab med andre skientusiaster.

Turen arrangeres i samarbejde med Skilink: Rejsegaranti nr: 3347

Hotel med plads til fællesskab
Vi bor på det gamle kurhotel Elisabethpark midt i Bad Gastein.

Her spiser vi morgenmad og aftensmad samlet som klub, hvilket er med til at skabe den særlige stemning på turen. Det er ofte omkring middagsbordene, at dagens oplevelser deles, næste dags planer lægges, og nye bekendtskaber opstår.

Hotellet har pool, wellnessområde, legerum, café og bar, så der er gode muligheder for både afslapning og hyggelige stunder efter dagens skiløb.

Bus
Prisen inkluderer bustransport, med afrejse fredag den 12.2.2027 og hjemkomst søndag den 21.2.2027. Se opsamlingssteder og tider her:
Skilink busplan

Fantastisk skiløb i Ski Amadé
Bad Gastein er en del af Ski Amadé, som med omkring 860 pistekilometer er et af Østrigs største skiområder. Her finder du alt fra brede carvingpister til mere udfordrende terræn, stejle nedfarter og snowparks.

Turen henvender sig til familier, hvor børn og voksne allerede er fortrolige med ski og ønsker masser af varieret skiløb. Områder som Sportgastein og Graukogel byder på lange, udfordrende pister og spændende terræn for de mere erfarne skiløbere, mens Bad Gastein og Bad Hofgastein tilbyder et stort udvalg af velpræparerede pister og moderne liftsystemer.

OBS! Bad Gastein er ikke et begynderområde, så på denne tur er det et krav for børnene, at de kan komme ned af en rød piste i et godt tempo.

photo, picture, landscape, icon, pictures, photo, photo, picture, picture, picture, picture, picture, pictures

Skiskole for børn, unge og voksne
15 timers undervisning er inkluderet på turen fordelt på 5 dage, og vores dygtige klubinstruktører tilbyder undervisning på flere niveauer.

For børn og teenagere er skiskolen også en oplagt måde at lære andre unge at kende på. Mange af de stærke venskaber, der opstår på turen, begynder netop på skiholdene og fortsætter resten af ugen – både på og uden for pisterne.

Undervisningen starter søndag, så alle har mulighed for at komme godt i gang med skiløbet allerede fra lørdag.

Snowboard undervisning:
Vi kan ikke garantere, at undervisningen foregår på dansk. Hvis der er under 7 tilmeldinger til snowboard, vil det blive undervisning hos den lokale skiskole, enten i grupper eller som privatundervisning. Hver deltager får 1½ times privatundervisning. Hvis der er mere end 7 tilmeldte, vil vi forsøge at oprette et hold med en dansk instruktør.

OBS!! På denne tur tilbydes ikke undervisning til begyndere, da området ikke er til det. Og et krav til børnene, at de kan komme ned af en rød piste i godt tempo for at få den bedste sammensætning på vores børne- og ungdomshold.

Voksne15.200 kr.
Unge 16-18 år13.000 kr.
Børn 13-15 år12.000 kr.*
Børn 5-12 år8.100 kr.*
En voksen på værelset tillæg1.000 / 4.900 kr.

* Prisen er ved to voksne/ung på værelset. Er der ikke det, afregnes ældste barn som ung.

Prisen inkluderer:

  • Bustransport tur-retur
  • 7 overnatninger
  • Halvpension
  • Drikkevarer til morgenmadsbuffeten
  • Liftkort til 8 dage
  • 5 dages skiskole

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer udover morgenmad
  • Skileje
  • Frokost

Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem, skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under “Medlemsskab“.
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie via linket til venstre. Vælg den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer og gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver ifm. med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. skiskole, tomsengstillæg og værelseskammerater. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Efter 1. Juli bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum på denne tur er 2000 kr. pr. pers.
  • Tilmelding er bindende efter den 1. september 2026. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding. 
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.
  • Vi henviser til klubbens rejsebetingelser ved tilmelding, ved afbestilling og ved aflysning.
  • Du kan se turen her og finde listen over tilmeldte. Straks efter korrekt tilmelding vil du kunne finde dit navn der.

Forsikring

Din skiklub anbefaler alle deltagere at tegne en privat forsikring for ski og rejse samt evt. ulykke, afbestilling pandemi eller lign. Derudover er du som medlem af Din Skiklub med i skiklubbens forsikring under Dansk Skiforbund. Se mere om forsikringen

Du er velkommen til at kontakte turlederne, hvis du har spørgsmål til turen.
Claus Fromholt, 5215 9201, claus.fromholt@outlook.com
Tora Krogh Thisen, 4185 5921, tora_mathisen@hotmail.com