Åre, Sverige, uge 14
Af Carsten, turleder Turen til Åre blev besluttet til uge 14, da La Norma blev lagt i selve Påskeugen, uge 13. Turen blev planlagt med togtransport og udrejse med Snälltåget fra Malmø lørdag den 30.03.2024 kl 17:00, ankomst Åre søndag den 31.03.2024 kl. 8:00. Vi boede i en fin lejlighed, kun 200 m fra stationen og centralt i Åre by, Åregårdarne, lejlighed 435. Hjemrejsen foregik med SJ Natttåg, afgang lørdag kl. 19:30, og lejligheden skulle først afleveres om søndagen, så ingen stress med at pakke, bade og spise før afgang. |
|
Vi var desværre kun 4 deltagere, togrejse forgår i 6 personers kupéer og de reserverede lejligheder var 6 personers, så det optimale havde været 12 personer. Heldigvis støttede bestyrelsen op om en tur med lav deltagelse, og os som deltog, kan jo kun være uforstående overfor dem som ikke valgte Åre i uge 14 i 2024. Vi mødtes på Malmö station lørdag kl. 15:00, vi snakkede og hyggede os, og tog ikke notits af, at der ikke holdt et tog med vores nummer på den perron, hvor det plejer at holde. Lidt før afgang checkede vi op, og fandt ud af at vores tog holdt på en helt anden perron. Så os afsted og ind i toget, som kort efter kørte. Vi spilder bestemt ikke tiden. På turen op til Åre over Stockholm slappede vi af og hyggede os i kupéen. |
|
Søndag 31.03.2024. Efter ankomst til Åre søndag morgen kl. 8:00 fik vi slæbt bagage og ski til Chek In 47, som ligger i hotel-komplekset Holiday Club lige ved stationen. Vi fik liftkort, men der var ikke plads til bagageopbevaring i Holiday Club. Vi traskede tilbage til Stationen og klædte om der. Åre station har fine faciliteter til netop det. Og så fik vi opbevareet vores bagage i Åre bagageförvaring som ligge centralt lige ved stationen. Så ved vi det til en anden gang. Vi gjorde os klar og kørte op til området Björnen for lige at komme igang. Desværre var Susy mega uheldig og fik forvredet knæeet på 3. nedkørsel på første dag, øv-øv-øv! Susy beretter: Men så skete det, der ikke måtte ske.... tror der var en isklump kombineret med en ski der klikkede ud for sent. Av det gjorde ondt. Vi, Johan og jeg tog op til Crowded House og ventede på Carsten og Jacob. Vi fik en lækker Elgburger og cola, men desværre gjorde mit ben ret ondt, så vi måtte ringe efter transport til helsecentralen. Fik et lift med den sødeste snecooterfører ned til helsecentral Björnen. Og en undersøgelse af søde kompetente damer. Efter et par dage er det bedre, men desværre er ferien på ski overstået for mit vedkommende. Dejligt med støtte fra mine skibuddies...... men det er så irriterende at se dem tage afsted om morgenen. Vi har hygget, fået god mad, et par øl og set Ronja Røverdatter på Netflix. De seje nyder stadig at stå på ski og er så venlige at invitere mig med på afterski. Jeg tager revanche næste år. |
|
Mandag 01.04.2024. I dag er anden dag på ski. Carsten Olsen var lidt langsom om at komme ud af døren, men en lille halv time senere var vi ved liften og klar på at se hvordan radiokommunikationen med Cardo virkede.... Carsten Olsen skal huske at slukke for mikrofonen, og tænde den igen... Men faktisk virkede det ret godt, dog fik jeg lidt ondt på ørene af de højtalere - dog klart det værd. Carsten Olsen og Jakob Ringe viste fantastiske takter i deres lange sving - et stk glad instruktør. Vi savnede Susy Pedersen men nogle gange går det ikke som præsten prædker. Åre kan sgu noget, jeg synes det er fedt på trods at vejret ikke er 'Påske' blue bird. Og så fik Carsten Olsen lige nået at se Red Bull Homerun, der var ikke flere startpladser, desværre. |
|
Tirsdag 02.04.2024. Hvilken dag vi har haft i Åre! Det var mig, Johan og Carsten som på en dejlig kold frost morgen (-6 grader i dalen) med et par centimeter nyfalden sne, tog chancen og begav os ud på et spændende off-piste eventyr gennem Østre Ravine. Det var en udfordrende, men utrolig givende oplevelse at suse ned af de uberørte snedækkede bjergsider. Efter nogle timers udforskning af Ravinen begyndte sulten at melde sig, og vi besluttede at gøre holdt for at nyde en velfortjent frokost med elg-burger på Crowded House som sædvanlig. Efter frokosten fortsatte vi med en tur til vest området og afsluttede med en tur i østre ravinen. Ned igen blev dagens oplevelser fordøjet over en forfriskning på Mister French, hvor Susy stødte humpende til. |
|
Onsdag 03.04.2024. I dag stod vi op til -11 graders frost og udsigt til en dejlig dag med Kungs Väder (Kaiser Wetter, bare på svensk). Der var i løbet af natten faldet 5-10 cm sne, so what’s not to like? Dagens skiskole tema var pendling. Johan gør alt for at nedbryde, før han begynder at bygge op igen. Jakob udtalte, at han mente, han kunne køre på ski før, men efter Johans instruktion var han helt sikker på, at han ikke kunne køre på ski mere! Spændende at se, om torsdagen rækker til genopbygningen. Carsten var på en guided tur på Åreskutans bagside, helt fra toppen 1.420 m. Man trækkes op efter en snescooter de sidste 200 m højde. Høj sol og et lag nyfalden sne er altid gode forudsætninger for en god off piste tur, og alle forventninger blev indfriet på dagens backsida-tur. Dagen blev suppleret med en off piste tur på ”Sun Valley”, forsiden af Åreskutan. Dagen blev rundet af med afterski på Hyddan og Fjällgården. Susy kunne ikke komme til Hyddan, derfor endte vi på Fjällgården til levende musik. Åre kan sgu’ noget. |
|
Torsdag 04.04.2024. I dag var det koldt (-14°) og blæsende (23-24 m/s), så der var ikke så mange mennesker på løjperne, og vi havde meget plads at boltre os på. Alle mine elever havde jeg fået skilt ad i går, i dag fik jeg så samlet skiløbet igen. Især Jakob viste sig fra sin lydige side og gjorde hvad instruktøren sagde. Så far er glad og stolt. Faktisk så stolt, at vi alle fik varm kakao og Jakob fik en chokolade crossaint. Vi fik filmet til videoanalyse og det var gode billeder (de gange hvor jeg fik trykket på knappen). Nu begyndte sulten at komme snigende og vi bevægede os over mod La Gondola (gulasch baronen), og efter en kold halv times tid kom vi frem. Lidt salt frokost, men det fyldte godt i dunken og sjælen. Vi kørte lidt mere og gav den godt med gas. Vi besluttede at tage ned til lejligheden og få kaffe (og en lille kage). Vi havde dog glemt nøgle og Susy var stukket/humpet af, så Jakob og jeg fik handlet lidt og fik en hyggelig sludder på bænken foran lejligheden. Vi fik øje på Susy og heppede hende hjem. Vi kom ind og fik kaffe og kage - lavede video analyse og en tur i saunaen. Til aftensmad fik vi elg kebab. Tak for endnu en dejlig dag i Åre. |
|
Fredag 05.04.2024. Det er næstsidste skidag i Åre, efter to gode dage med solskin og hård frost var vejret nu skiftet. Sneen har væltet ned hele natten og fortsatte det meste af dagen, men heldigvis holdt frosten ved. De brede planker var det rigtige valg og Carsten var endda nede og skifte til de helt brede off-piste ski. Turene i det dybe pudder krævede noget energi, så der blev lige tanket op med kakao og vafler inden turen gik mod den fjerneste ende af Björnen. På vejen tilbage fra Björnen lykkedes det lige Johan at fare vild i et stykke skov. Han fandt dog tilbage til os andre i Tipi'en, hvor Carsten og jeg ventede med den faste menu: elgburger og cola. Efter frokost var der lige kræfter til et par ture i off-pisten inden vi kørte hjem til en gang kakao i lejligheden. Om eftermiddagen blev Åre's skibutikker inspiceret for om der lige skulle være en beklædningsgenstand eller en gadget som man ikke lige vidste at man stod og manglede. Stellar, Norrøna, SOS, Fjällräven, Peak Performance og Haglöfs har alle Brand Shops i Åre. Til aften improviserede vi en lille hyggelig Påske frokost, mens sneen fortsat daler ned i Åre. |
|
Lørdag 06.04.2024. I dag stod vi op til -9°, let skyet, med udsigt til sol og en eftermiddag og nats snefald oveni i det, som allerede er faldet (= Kungs Vädre). Sidste dag i Åre tegner til at kunne blive den bedste! Det blev besluttet at vi skulle op på toppen af Åreskutan, så vi tog op til Åre topp platå (1.274 m.o.h.) for enden af gondolen. Planen var at tage med snescooter op til Åreskutan (1.420 m.o.h), men hverken Swift eller kontanter, så intet snescootertræk. Johan foreslog kækt at vi så bare må gå op, og som sagt så gjort. Efter svedige 20 minutter stod vi på toppen og kunne nyde den dejligste udsigt over Jämtland fra toppen. Efter en lille pause kørte vi fra toppen. Efter en lille pause kørte vi ned på bagsiden, på turen ned blev Carsten en erfaring rigere med hans Marker King Pin bindinger, man skal sikre sig at der ikke sidder is under pin-mekanismen. Hvis der gør, så falder skien af, og det resulterede i, at Carsten måtte sluge et par mundfulde sne på vej ned. Vi kørte ned til et spor op på Lillskutan (1.094 m.o.h), som vi også lige fik en lille gå tur op til. Fra Lillskutan kører man igennem ”Æblehaven” til området Björnen og tager Saddelliften op derfra. |
|
Efter drengenes off piste eventyr, aftalte vi at mødes med Susy på Fjällgårdens terasse for at fordøje dagens skiløb og runde en dejlig uge i Åre af, før vi skulle hjem og slappe lidt af og udstyret skulle pakkes sammen. SJ Natttåget havde ankomst 19:10 og afgang 19:34, så vi havde god tid til at bade, pakke og gå ned på stationen hvor vi lige fik en Poké Bowl til aftenmad inden togturen mod Göteborg og København. På turen prøvede vi klubbens nyindkøbte Cardo Intercom system. Det virker fortræffeligt til skiinstruktion idet instruktøren kan kommentere bevægelser og detaljer lige når de sker. Vi som var afsted, er begejstrede for Åre, der er mange muligheder i området og den gunstige SEK/DKK kurs gør det overkommeligt at spise i terrænnet. Vi skal bare være nogen flere medlemmer af Din Skiklub afsted, så er det meget sjovere. Påsken falder i uge 16 i 2025, altså meget sent. Men lad os se hvad vi kan strikke sammen. |