Velkommen til Din Skiklub

Kom og mød de skivenner, du ikke vidste du havde. Det er os med de gode oplevelser!

Vi er en landsdækkende skiklub, med fællesskabet i højsædet, hvor der plads til alle og vi tager imod alle nye medlemmer med åbne arme, og håber at kunne byde netop dig velkommen til fællesskabet.

Vi er en af Danmarks billigste skiklubber, hvis ikke den billigste. Ingen indmeldelsesgebyr - kun kontingent.

Vi har skiundervisning af højeste kvalitet af vores egne uddannede danske instruktører, på alle niveauer, på alle vores skiture.

Vi er en sportsklub med fokus på ski og snowboard i alle dets afskygninger fra alpint til langrend og for hele familien - børn, unge og voksne. Vores mange klubskiture går både nord og syd på og alle ture gennemføres.

Læs vores tidligere medlemsblade her

Seneste nyt

Så er det turberetningstid!
Beretningerne fra årets ture er nu klar til offentliggørelse.
Sæt dig i lyset og læs om en dejlig, kort tur til Branäs i uge 2, da det var aller mørkest, og Sverige viste sig fra sin smukkeste side: https://www.dinskiklub.dk/-/brans-uge-2

Hvis du selv kunne tænke dig at lave en tur i vores klub så smut ind på vores hjemmeside og tilmeld dig turplanlægningsmødet d. 14. maj 2024.

Turplanlægningsmøde!!!

Kender du det perfekte sted til en klubtur?
Har du lige det rigtige tvist til at lave den perfekte børnetur?
Ved du præcist hvor man skal tage hen, hvis man skal lave en tur for soloskiløbere?

Så sæt kryds i kalenderen d. 14. maj 2024, kl 20.00 hvor vi holder Turplanlægningsmøde i Din Skiklub.
Du kan melde dig til, hvis du er nysgerring på hvordan man laver en tur, eller hvis du har den perfekte tur du gerne vil præsentere.

Læs mere her:


Lørdag 06.04.2024
Kære dagbog
Vi stod op til -9°, let skyet, med udsigt til sol samt en eftermiddags og nats snefald oveni i dét som allerede er faldet 😊 Kungs Vädre). Sidste dag i Åre tegner til at kunne blive den bedste!
Det blev besluttet at vi skulle op på toppen af Åreskutan, så vi tog op til Åre topp platå (1.274 m.o.h.) for enden af gondolen. Planen var at tage med snescooter op til Åreskutan (1.420 m.o.h), men hverken Swift eller kontanter, så intet snescootertræk. Johan foreslog kækt at vi så bare må gå op, og som sagt så gjort.
Efter svedige 20 minutter stod vi på toppen og kunne nyde den dejligste udsigt over Jämtland fra toppen. Efter en lille pause kørte vi fra toppen og ned på bagsiden, på turen ned blev Carsten en erfaring rigere med hans Marker King Pin bindinger, man skal sikre sig at der ikke sidder is under pin-mekanismen. Hvis der gør, så falder skien af, og det resulterede i, at Carsten måtte sluge et par mundfulde sne på vej ned. Vi kørte ned til et spor op på Lillskutan (1.094 m.o.h) som vi også lige fik en lille gå tur op til.
Fra Lillskutan kører man igennem ”Æblehaven” til området Björnen og tager Saddelliften op derfra.
Efter drengenes off piste eventyr, aftalte vi at mødes med Susy på Fjällgårdens terasse for at fordøje dagens skiløb og runde en dejlig uge i Åre af før vi skulle hjem og slappe lidt af før udstyr skulle pakkes sammen og vi kunne tage et bad.
SJ Natttåget havde ankomst 19:10 og afgang 19:34, så vi havde god tid til at bade, pakke og gå ned på stationen hvor vi lige fik en Poké Bowl til aftenmad inden togturen mod Göteborg og København.
08.04.2024 Carsten

Fredag 05.04.2024
Kære dagbog
Næst sidste skidag i Åre, efter to gode dage med solskin og hård frost var vejret nu skiftet. Sneen har væltet ned hele natten og fortsatte det meste af dagen, men heldigvis holdt frosten ved.
De brede planker var det rigtige valg og Carsten var endda nede og skifte til de helt brede off-piste ski.
Turene i det dybe pudder krævede noget energi, så der blev lige tanket op med kakao og vafler inden turen gik mod den fjerneste ende af Björnen.
På vejen tilbage fra Björnen lykkedes det lige Johan at fare vild i et stykke skov. Han fandt dog tilbage til os andre i Tipi'en hvor Carsten org jeg ventede med den faste menu: elgburger + cola.
Efter frokost var der lige kræfter til et par ture i off-pisten inden vi kørte hjem til en gang kakao i lejligheden.
Om eftermiddagen blev Åre's skibutikker inspiceret for om der lige skulle være en beklædningsgenstand eller en gadget som man ikke lige vidste at man stod og manglede. Stellar, Norrøna, SOS, Fjällräven, Peak Performance og Haglöfs har alle Brand Shops i Åre.
Til aften improviserede vi en lille hyggelig Påske frokost, mens sneen fortsat daler ned i Åre.
05.04.2024 Jakob